Vi ønskede at være hos familien Mazerolles fra Le Vieux Chêne først på eftermiddagen i Bosdarros, tæt på Pau. Fra en snoet hovedvej, der førte højt op i Pyrenæerne, drejede vi pludselig ind på en lille, støvet og stejl grusvej. Vi kørte over en bæk og derefter i serpentinersving op ad bjerget, indtil en gammel gård dukkede op som ud af det blå. Denne maleriske gård viste sig faktisk at være hovedsædet for virksomheden.
Vi blev venligt budt velkommen af Fabienne Mazerolle, datter af virksomhedens grundlægger. Hun fortalte os, hvordan det hele startede. Hendes far var oprindeligt landmand; han havde nogle dyr, hovedsageligt ænder, og dyrkede lidt grøntsager. Han var og er en passioneret hobbykok, og det var ud fra denne passion, at virksomheden opstod i 1994. Ud af ingenting byggede han i løbet af de sidste to årtier en blomstrende virksomhed op. Det startede i husets køkken, hvor han udviklede og producerede sine helt egne opskrifter. År efter år steg efterspørgslen på Mazerolles unikke og kvalitetsmæssigt høje produkter, så der gennem årene bag den gamle familiegård opstod et moderne produktionsanlæg, som nu beskæftiger 16 medarbejdere. Som i alle de virksomheder, vi har besøgt på denne rejse indtil nu, er Le Vieux Chêne også en familievirksomhed, og derfor er det helt naturligt, at begge børn i dag også er trådt ind i virksomheden.
Det bemærkelsesværdige ved denne virksomhed er, at smagskontrollen stadig ligger i hænderne på grundlæggeren Daniel Mazerolles; han udvikler opskrifterne og smager dem til, og det, han kan lide, bliver produceret.
Fabienne viste os rundt i lokalerne, så vi kunne få et indblik i produktionsgangene. Hun fortalte os, at der bliver forarbejdet ca. 2.000 til 2.500 ænder om ugen. Ænderne er certificeret efter det strenge I.G.T.-Sud-Ouest-mærke (indication géographique protégée = beskyttet geografisk oprindelse Sydvest), hvilket betyder, at de udelukkende er født, opdrættet, tvangsfodret (og det kun med majs) og slagtet i regionen. Familien Mazerolles opdrættede og tvangsfodrede oprindeligt også selv ænderne, men i dag køber de deres ænder fra udvalgte gårde i området for at kunne koncentrere sig fuldt ud om udviklingen og produktionen af deres delikatesser. De indkøbte ænder bliver dog stadig parteret og videreforarbejdet i hånden på traditionel vis på deres egen gård.
Ved afslutningen af vores besøg kom sønnen Laurent hen til os, mens vi kiggede lidt rundt i butikken. Vi spurgte Fabienne, hvilket produkt hun kunne anbefale særligt, om der var et, hendes far var særligt stolt af? "Åh ved De hvad," sagde hun, "min far ville aldrig selv rose en af sine kreationer, han er en beskeden og enkel mand." På trods af succesen er familien Mazerolles ikke blevet stor på det, de lader sig ikke forstyrre og fortsætter konsekvent deres egen vej.
