Næringsindhold pr. 100g:

⁕ Energi i kJ: 528
⁕ Energi i kcal: 127
⁕ Fedt (g): 10
⁕ heraf mættede fedtsyrer (g): 0,7
⁕ Kulhydrater (g): 1,8
⁕ heraf sukkerarter (g): 1
⁕ Protein (g): 8,2
⁕ Salt (g): 0,41

Aldabia, specialist i baskiske fjerkræprodukter gennem mere end 30 år og prisvindende ved Concours Général Agricole, forarbejder disse førsteklasses lever til en fløjlsblød, aromatisk mousse. Resultatet er en delikatesse af enestående finhed, der perfekt afspejler de autentiske smage fra Baskerlandet.
Producent: Aldabia, 64780 Ossès, Frankrig

Poule au Pot har en lang og fascinerende historie, der er dybt forankret i den franske nationale bevidsthed.
Citatet fra Henrik 4.
Den mest berømte episode stammer fra det tidlige 17. århundrede. Kong Henrik 4. af Frankrig (1553–1610) – der selv var født i Béarn og dermed et barn af det franske sydvest – skal have udtalt, at han ønskede, at ingen bonde i hans kongerige var så fattig, at han ikke havde råd til en høne i gryden om søndagen. Det præcise citat varierer alt efter kilde, og historikere strides om, hvorvidt han sagde det ordret – men udtalelsen blev et symbol på hans folkekære regeringsideal og overlevede ham i århundreder.
Det sydvestlige køkken
Selve retten er langt ældre end Henrik 4. At pochere en hel høne i bouillon med rodfrugter er en urgammel, sparsommelig madlavningsteknik, der opstod alle steder, hvor man skulle få meget ud af lidt. I det franske sydvest – Gascogne, Béarn, Baskerlandet – blev suppehønen selve søndagsretten, fordi en gammel høne, der ikke længere lægger æg, først bliver rigtig smagfuld ved langvarig, skånsom tilberedning.
National myte og UNESCO
I løbet af århundrederne blev Poule au Pot et symbol på det franske køkken: enkelt, ærligt og fællesskabende. I 2010 blev den franske gastronomi anerkendt som immateriel kulturarv af UNESCO – og Poule au Pot betragtes som et af pragteksemplerne på denne madkultur. Den står side om side med pot-au-feu som et udtryk for den franske "cuisine du terroir", køkkenet baseret på landets råvarer og årstidernes skiften.
I dag
På restauranter oplever retten gang på gang renæssancer – ofte nyfortolket af topkokke, men i kernen altid den samme: en hel kylling, masser af tålmodighed, gode grøntsager. I Baskerlandet, hvor Aldabia hører hjemme, har den gennem forbindelsen til den langsomt opvoksede Baserri-kylling bevaret et særligt autentisk regionalt præg.