En rosé er den ideelle drik, når det er varmt udenfor, og enhver aften indbyder til en aperitif med vennerne. Om det er ved poolen, på terrassen, i haven eller bare ved et åbent vindue, foran hoveddøren, ved lyskrydset … det er egentlig ligegyldigt.
Farvepaletten for rosévin strækker sig fra næsten transparent pink – tænk blot på Rosé de Provence, selve symbolet på varme somre ved poolen eller stranden – til dyb koralrød. Nogle specialister har defineret hele ni forskellige nuancer af rosé, men for mange af os rejser spørgsmålet sig stadig: Hvor kommer forskellen fra? Vi giver dig svaret. Let forståeligt i fire punkter.
1. Hvorfor er rosé lyserød? Er det en blanding af hvidvin og rødvin?
Prøv det selv: Blandingen vil ganske vist have en lyserød farve, men smagsmæssigt vil den snarere minde dig om en fortyndet rødvin. Sådan fremstilles rosé altså ikke – det er faktisk slet ikke tilladt. Den eneste region, hvor den slags er tilladt, er Champagne. For at lave en Champagne Rosé må man blande en Côteaux Champenois Rouge (Pinot Noir) i de hvide druer.
I alle andre tilfælde er denne praksis strengt forbudt. Rosé er en verden for sig selv, og som i alle verdener er der to sider: direkte presning og maceration.
2. Lyse rosévine: resultatet af direkte presning
Denne teknik stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt Middelhavsområdet. De bedste resultater kendes fra Provence. Ved direkte presning bliver de blå druer (mørk skal og lys saft) presset umiddelbart efter deres ankomst til kælderen. Da farvestofferne findes i skallen, filtreres de fra saften med det samme efter presningen, så den får så lidt farve som muligt.
I næste skridt gæres mosten til vin på helt almindelig vis.
En anden vigtig faktor er tidspunktet for høsten, som finder sted relativt tidligt. På den måde beholder vinene en relativt høj syre og kun lidt farve, og de smager særligt friskt og saftigt. Præcis ligesom Rosé de Provence, som i årevis har nydt stor popularitet over hele verden.
Derfor betragtes den blege farve – symbolet på sommerfriskhed – nu internationalt som referencen for rosévinsproducenter.
3. Mørke rosévine: resultatet af maceration
Der findes også meget mørke rosévine, som næsten ligner lyse rødvine, og det kan indrømmet være ret forvirrende. Her spænder farveskalaen fra mørk rosé over fuchsia til neon. Disse vine er mere komplekse og kraftfulde; de minder, som allerede nævnt, næsten om rødvine. Nogle gode eksempler på denne type findes i Portugal, især i Douro og Dão. For at udtrække mere farve bliver skallerne her i starten af gæringen i mosten i længere tid, dog ikke længere end 24 timer. Ofte er én nat nok. Disse vine kaldes derfor også for "rosé d’une nuit", altså "en nats rosé" ... Når den ønskede farve er opnået, adskilles det faste (skaller, stilke osv.) fra det flydende, og gæringen fortsætter.
Disse mørke roséer produceres primært til gastronomien, for en vin af den kaliber har kraft nok til at kunne hamle op med alle mulige retter.
4. Det svære spørgsmål: hvilken rosé skal man drikke?
Rosévine fra direkte presning er de mest almindelige. Hvis du er interesseret, bør du prøve Alento Rosé 2017, Château Marguillière 2017 eller Dão Rosé 2017 fra Álvaro Castro.
Hvis du vil have "mere substans i glasset", anbefaler vi Contraste Rosé 2017 fra Conceito eller Bandol Rosé 2017 fra Bunan.
Man har altså kvaler ved valget … Men i sidste ende er det som altid et spørgsmål om personlig smag: Er du i humør til en ukompliceret, let aperitif med vennerne, eller leder du efter en fyldigere ledsager til middagen?
Sommeren banker på døren, og rosévinene venter bare på at blive opdaget eller genopdaget af dig.
Glæd dig til masser af nydelse i glasset takket være det fantastiske arbejde fra vores talentfulde vinbønder!
Vores udvalg af rosévine
