Mildt klima, Madeirabroderier og Madeira-vin – det er de tre superstjerner fra den lille portugisiske ø, som er så populær blandt feriegæster. Bag Madeira-vinen gemmer sig en beskyttet betegnelse for den ædle dråbe, der stammer fra druer dyrket på Madeira. Denne officielle betegnelse tjener ligesom ved portvin, parmesan eller champagne til at forhindre forfalskninger.
Ligesom ved portvin stoppes gæringen af Madeira også før tid ved tilsætning af alkohol. Oprindeligt var sukkerrørssnaps det foretrukne middel, men i dag griber producenterne ofte til brandy.
Madeira er en hedvin med et alkoholindhold på 17-22 %, som er fremstillet udelukkende af hvide druer. Denne portugisiske fristelse rummer en smuk historie: fra opdagelsen til fremstillingsprocessen.
Hvordan fremstilles Madeira?
Tilsætningen af sukkerrørssnaps har sin oprindelse i ønsket om at beskytte vinen. Da Madeiraen var særligt populær blandt englændere, skulle vinen transporteres med skib fra Portugal til England og derfra videre til Amerika og andre dele af Storbritannien.
For at stabilisere drikken tilsatte søfolkene alkohol. Da vinen på skibet ikke var beskyttet mod solen, blev den opvarmet og fik en gyldenbrun farve. Og til deres store overraskelse opdagede de ved ankomsten, at vinen efter den lange sørejse smagte endnu bedre end før.
I varmen ligger krydderiet
Således etablerede proceduren sig, og vinen blev bevidst sendt jorden rundt med skib for at hjælpe den til dens pragtfulde smag. På et tidspunkt indså man dog, at nøglen til succes ikke lå i søfarten, men i lagringen og opvarmningen.
Man gik derfor over til at lagre Madeira-vinen på fade på vinkældrenes lofter for at udsætte dem for den nødvendige opvarmning fra solen.
Denne teknik kaldes Canteiro-metoden. Den bruges i dag kun til de mest ædle Madeira-vine. De øvrige må nøjes med den væsentligt mere økonomiske metode, den såkaldte Estufagem, hvor Madeiraen opvarmes i ovnrum, hvor varmen på 40 til 75 °C skabes kunstigt.
Hvad sker der helt præcist ved denne metode? Ved tilsætningen af snaps bliver sukkeret i vinen ikke omdannet til alkohol, men aflejres. Hvor sød en Madeira smager, bestemmes af tidspunktet for, hvornår gæringen stoppes med alkohol. Hvis meget sukker allerede er gæret, er vinen mindre sød end dem med kortere gæringstider.
Ved opvarmningen karamelliseres sukkeret yderligere, hvilket giver Madeiraen dens unikke farve og bidrager til den så typiske smag. Desuden menes det, at vinen modnes hurtigere på denne måde. Den lagrer således i en periode på tre til fem måneder ved temperaturer på 40 til 75 °C på fad.
Denne procedure sikrer, at Madeira holder sig meget længe. En åbnet flaske kan stå meget længe uden at blive dårlig. Derfor kan det ske, at en Madeira, der blev åbnet i ens bedsteforældres levetid, stadig er fuldt ud drikkelig i dag!
Den helt særlige fad-note
Fadlagringen har den største effekt på Madeira-vinens uforlignelige smag. En Madeira skal altid lagres på fad. Her gælder reglen: jo længere vinen bliver på fadet, desto bedre er smagen. Fadene er meget forskellige og spænder fra murede betonkar og glasballoner til træfade og ståltanke.
Gennem den meget lange fadlagring oxiderer vinen ved kontakt med ilt, hvilket har til følge, at vinens volumen mindskes. Denne reduktion gør Madeiraen kompleks og meget intens i smagen.
Madeira-vin har meget tannin, men også et højt syreindhold. I næsen mærkes den flygtige syre, og i munden spænder noterne fra sød chokolade til en tør eftersmag.
Hvad adskiller Madeira-vin fra portvin?
Både portvin og Madeira blev introduceret til verden af engelske købmænd. For at overvinde de lange og kolde vintre på øen, drak overklassen gerne vine med "bid" for at varme sig.
Begge vine hører under kategorien hedvine – betegnelsen for tilsætning af alkohol under gæringsprocessen. Portvinen er dog lavet af røde druer og er oftest forstærket med tilsætning af druesprit.
I modsætning til Madeira-vin bliver portvin ikke opvarmet, men lagres køligt.
De vigtigste druesorter for Madeira-vin
Madeira-vine lagres i mindst tre år; kvalitetsvine skal holde til fem års lagring, og de eksklusive starter ved 10 år og kan til sidst endda fejre deres 40-års jubilæum.
Grundlæggende findes der fire forskellige typer Madeira-vin:
- tør / dry
- halvtør / medium-dry
- halvsød / medium sweet / medium rich
- sød / sweet / rich
De tilladte druesorter, som Madeira-vin udvindes af, er udelukkende hvide og begrænser sig til: Sercial, Verdelho, Boal, Malvasia og Tinta Negra Mole.
Sercial – Den tørre
Fra denne drue opstår tørre og syrlige vine. Sercial dyrkes i de højere lag på øen Madeira og udfolder meget fine mandelaromaer.
Vinen har i sine unge år et så højt syreindhold, at den ikke er drikkeklar og snarere kræver en lang modningstid på 20 år for at udfolde sin smag. Sercial-vine hører til de mest højværdige Madeira-vine og serveres oftest let afkølet som aperitif.
Verdelho – Den halvtørre
Verdelho er en lunefuld drue, da den er meget svær at dyrke. Men de vine, der opstår fra den, har struktur og en smuk gylden farve.
Denne drue er hovedsorten i den populære “Rainwater Madeira”. Den typiske smag af vinen er ifølge en legende opstået ved, at en ladning fade blev gennemblødt på stranden og dermed fortyndet.
Verdelho-vinene er halvtørre og en let nydelse for ganen. Deres aromaer minder om tørret frugt og honning, men har også noter af chokolade og kaffe. Ideel til oliven og ristede mandler.
Boal – Den halvsøde
Denne halvsøde drue er meget aromatisk og afbalanceret. Boal-vinene er frugtige og fyldige – en sød-syrlig variant af Madeira med aromaer af citron, abrikos, appelsinskal, karamel, tørret frugt og kaffe.
De unge Boal-vine er vidunderlige ledsagere til blød ost, mens de ældre er herlige til hård ost. Også cigarelskere gør krav på denne Madeira-vin.
Malvasia – Den søde
Denne meget søde og rige vin er den mest kendte Madeira-vin. Malvasia-druerne (også kendt som Malmsey) dyrkes i de lavere regioner af Madeira og frembringer en dessertvin med en mørk farve.
Aromaerne er mangfoldige og fyldige og minder om marmelade, vanilje og karamelbolcher. Malvasia passer vidunderligt til tropisk frugt, men også til tørret frugt samt valnødder og hasselnødder.
Madeira-vin er også en harmonisk ledsager til søde sager. Den kan drikkes til desserter som frugttærter og kager, men også til smørkiks, chokolade og petit-fours.
Osteelskere bliver heller ikke snydt, for Malvasia kombineres perfekt med de portugisiske ostetyper Serra og Serpa. Og selv de intense blåskimmeloste som Roquefort, Stilton, Gorgonzola og Danablu kan matche den.
Tinta Negra Mole – Allrounderen
Tinta Negra Mole er en interessant druesort, der kan dække alle smagsvarianter, selvom det ikke er en ædel drue. Hvad enten den er tør, halvtør, halvsød eller sød – den kan simpelthen det hele. Derfor produceres mere end halvdelen af alle Madeira-vine af den.
Hvorfor? Druen dyrkes i forskellige højder og indeholder derfor nogle gange mere, andre gange mindre sukker.
Tørstig efter mere viden om portugisiske vine? Så læs vores artikel om de forskellige vinkategorier fra Portugal. Med denne viden kan du imponere enhver kender.
Om forfatteren
Inara Muradowa er SEO-ekspert og corporate blogger. Udover teknisk søgemaskineoptimering og SEO-rådgivning støtter hun virksomheder aktivt med konceptualisering og forfatning af professionelle blogindlæg.
