Viagem no Douro – en lille vinrejse til Douro-dalen
16. maj 2015
Hos Maître Philippe et filles er vi altid på jagt efter spændende nye produkter, som kan vinde vores hjerter, og som vi kan tilbyde vores kunder. Vores fokus er naturligvis på franske delikatesser, men når der er interessante produkter at opdage og smage andre steder, bliver vi nysgerrige og ser nærmere på det ... Portugal ser ud til at være en sand skattekiste i den henseende!
Vi har allerede i et stykke tid haft de fantastiske Alento-vine fra Luis Louro fra Alentejo i vores sortiment, og siden aspargessæsonens start også den fremragende Vinho Verde fra Quinta de Teamonde i den nordlige del af landet. Vi ønskede at fuldende dette lille udvalg med vin fra den berømte Douro-dal, som mange sikkert allerede kender. Så vi tog en ret hurtig beslutning om at bestille en flyrejse, pakkede kufferterne og tog afsted sammen med familien ...
I lufthavnen i Berlin ved 16° ...
... på banegården i Peso da Régua ved 28°!
Douro-dalen ligger i det nordlige Portugal og har fået sit navn fra floden af samme navn, der flyder gennem dalen som en blå livsnerve. Douro-dalen er en af de mest kendte vinregioner i Europa og har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 2011. Faktisk er det verdens ældste beskyttede vindistrikt: Her fastlagde Marquês de Pombal i 1756 kvalitetskravene for vin og vindyrkning. Tidligere var Douro-dalen primært kendt for portvin, men i dag produceres der i stigende grad rigtig gode vine, især rødvin, som vinder flere og flere kritikere og glade vindrikkere verden over.
I denne yderst grønne og frugtbare dal er det altså ikke kun varmen, der samler sig, men frem for alt en masse historie, stor ekspertise og masser af god vin!
Udsigt over Douro-dalen
Vores rejse begyndte med et kort stop i Porto og førte os derefter videre til Peso da Régua, en lille by i indlandet, cirka 120 kilometer øst for Porto. Her slog vi lejr for i de kommende dage at lære udvalgte vinbønder og deres vine at kende.
Udsigt fra vores vindue
Det hele startede med en helt spontan vinsmagning med vores værts svigerinde og hendes mand på ankomstaftenen. For selvfølgelig ejer de også deres egne vinmarker. Under navnet Arcadela producerer de oprindelsesbeskyttet Douro-vin og portvin, som de eksporterer til flere europæiske lande. Undtagelsen er portvinen. Den er – som vi skulle høre ofte i de følgende dage – "kun for familie og venner" ...
Vi smagte en hvidvin, en klassisk rød hverdagsvin, en Reserva og deres Tawny-portvin. Vores konklusion: fantastisk søde mennesker og meget god, jordnær vin.
Vinene fra Arcadela
Næste dag fortsatte turen kl. 10 om formiddagen med Quinta do Judeu, hvor vi blev modtaget af André Marinho Pinto, som driver vingården sammen med sin kone. André er 38 år gammel, en yderst sympatisk og afslappet type, og han taler portugisisk med en let brasiliansk accent. Ligesom sin kone tilhører han de såkaldte "hjemvendte" – portugisere født i Brasilien, som vendte tilbage til deres forældres hjemland i starten af tyverne og har opbygget en tilværelse her.
Omgivelserne ved Quinta do Judeu
Quinta do Judeu har fået sit navn fra en gammel romersk stenstatue af en jøde, som ingen rigtig ved, hvad handler om ... Vingården har længe været i familiens eje, men blev ikke drevet indtil begyndelsen af 2000'erne. Det var først i 2004, at Andrés kones far overdrog gården til parret. Ved hjælp af store investeringer (bl.a. med støtte fra EU-midler) restaurerede de ejendommen og fik sat huset, vinmarkerne og anlægget i stand. Siden da har de drevet vingården med hjælp fra en ønolog og en professionel vinbonde. De to ejere er selv "omskolere" fra erhvervs- og marketingverdenen. Det sammenhængende brand-image afspejler deres evner på dette område.
Quinta do Judeu og statuen, der har givet navn til stedet (en ny version lavet af en lokal kunstner – originalen blev stjålet)
På Quinta do Judeu produceres der fire vine på oprindelige druesorter, som vokser på A- og B-lokationer: en hvidvin, en rød hverdagsvin ("Corgo") og to rødvine på Reserva-niveau, som dog ikke er deklareret som sådanne ("By Quinta" og "Quinta do Judeu").
Vinene fra Quinta do Judeu
André tog først imod os på vingården og viste os hele anlægget. Vi startede med lagares. Det er store granitkar, hvor druerne bliver knust ved at træde på dem, uden at kernerne bliver knust. På den måde får vinen sin smukke, intenst røde farve, uden at der kommer ekstra garvesyre og tanniner i vinen. Denne gamle metode giver faktisk meget bedre resultater end alle andre mekaniske metoder.
Lagares
En interessant detalje: På Quinta do Judeu er alle dele af anlægget placeret således, at tyngdekraften udnyttes så vidt muligt. Rustfri ståltanke og fade befinder sig i et rum i underetagen, og vinen kan flyde direkte ned fra lagares uden at skulle pumpes. I en anden del af anlægget findes lager, pakkeri og læsseområde, hvorfra ordrerne sendes ud til hele verden. Omkring 90 % af produktionen går til udlandet, herunder Brasilien, Kina, Belgien, Tyskland, Irland, Schweiz ...
Her lagres vinen – på flasker og fade
Dernæst steg vi alle ind i Andrés jeep for at se hans vinmarker tæt på. Et af hovedtrækkene ved dette vindistrikt er de meget stejle skråninger, som ofte gør det umuligt at bruge traktorer og maskiner, hvilket nødvendiggør manuel høst. Også vinmarkerne hos Quinta do Judeu ligger terrasseret på Douro-dalens stejle skråninger.
I alt strækker de tre vinmarker sig over 27 hektar, som ligger ret spredt og delvist langt væk fra selve vingården, hvilket udgør en ekstra udfordring. Her i maj er der ikke så meget aktivitet i vinmarkerne: Vinstokkene beskæres, bindes op og behandles som led i en moderat skadedyrsbekæmpelse.
André forklarer arbejdet i vinmarken
Vinmarkerne på de stejle skråninger
Først i efteråret er der for alvor travlt igen, for det er høsttid. Der ansættes talrige sæsonarbejdere, mange af dem fra Østeuropa, der arbejder til en timeløn, som overstiger den tyske mindsteløn. Arbejdet er dog også ekstremt hårdt, og termometret sniger sig jævnligt op over 40°C ... selv hærdede arbejdere giver nogle gange op før tid, fortæller André.
„The wine is the boss: When it sleeps, we sleep, when it needs work, we work“ (André Marinho Pinto)
