Vi befinder os i nord, Portugals grønne land. Her er solen ikke helt så nådesløs som i den sydlige del af landet, og den lejlighedsvise regn giver floraen den nødvendige fugt.
Den glorværdige Douro-flod har her formet et af de smukkeste landskaber på den Iberiske Halvø, ja, i hele Europa. Denne pragtfulde region praler med sine lækre vine og charmerende kulinariske frembringelser.
Som en slange strækker de bugtende vinmarker sig gennem hele dalen i alle højder og lag, og de efterlader endeløse spor af vinterrasser, der er blevet dyrket i over 2000 år.
Ved den spanske grænse når det bjergrige land endda op i betragtelige højder, som i den kolde årstid bruges til vintersport. Her får naturen lov til at udfolde sig frit, så der nu endda lever ulve.
I hjertet af Spanien, provinsen Soria, udspringer floden for derefter at slynge sig 897 kilometer, ret præcist fra øst mod vest, gennem den iberiske halvø. Omkring 140 kilometer i fugleflugtslinje øst for byen Porto, hvorfra portvinen stammer, træder Douro ind på portugisisk territorium. Den skærer en betagende dal ind i landskabet. De stejle, århundredgamle vinterrasser hviler i op til 700 meters højde i sort skifer.
Disse mesterværker går tilbage til mange generationers arbejde og frembringer den vin, som Portugal er så værdsat for verden over. En blomstrende mangfoldighed omslutter husene, som sammen med marker og træer også finder plads på bjergene.
Opstrøms - Douro
Floden er regionens væsenskendetegn. Fra den spanske grænse til Atlanterhavet snor den sig forbi vinproducenter, de terrassedannede quintas, der ser ud til at være ridset ind i bjergene. Takket være sin skønhed parret med den imponerende historie har regionen opnået status som UNESCO-verdensarv.
Rejsen opstrøms er en af verdens mest maleriske ruter. Så snart foråret bryder frem, begiver flere og flere både sig ud på vandet for at indhente tiden fra den kølige overvintring.
Tidligere blev Douro brugt til at fragte tønder fra de højereliggende områder til portvinskældrene i Vila Nova de Gaia og Porto. Men tegn på brug af Douro som vandvej går helt tilbage til den romerske besættelsestid. Douro bliver stadig besejlet i dag, men slet ikke med samme betydning som i de motorløse tider.
De tre lag i Douro-dalen
Alto Douro (Øvre Douro) er verdens første vinregion med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Kun her må den historiske portvin fremstilles. Allerede i 1756 lod den daværende premierminister Marquês de Pombal området kortlægge og gav det ved lov en afgrænsning.
Han afgrænsede vindyrkningen til de meget skiferholdige lag i Douro-området, der opstod i prækambrium. Skiferjorden gennemkrydses af granitårer på begge sider af Douro-dalen og strækker sig også ud over landegrænsen til Spanien.
Det er ikke kun portvin, der stammer fra denne berømte region. I 50'erne lancerede portvinshuset Ferreira Barca Velha - en rødvin lavet på druer fra de højere lag i Douro-dalen, som i dag hører til blandt de mest eftertragtede lokationer.
Ofte var det ikke lykkedes vinbønderne at tæmme disse lag, men flere og flere investerede i det nødvendige udstyr og lærte teknikkerne inden for vindyrkning under disse ekstreme geografiske og klimatiske forhold. Siden 1979 har afgrænsningen af dyrkningsområdet ikke kun gældt for portvin, men også for bordvine.
Douro-regionen nyder den højeste vinklassificering, DOC. De stejle skråninger er yderst vanskelige at bearbejde og skal beskæres og høstes i hånden. Selvom Douro-regionen nu er berømt for sine vine, er det stadig et overraskende roligt og langsomt sted med en meget gæstfri kultur.
Dalen kan opdeles i tre områder fra vest mod øst: Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro-Superior.
Baixo Corgo
Baixo Corgo betyder på portugisisk "nedenfor Corgo" og er underregionen med det mildeste klima og den højeste nedbør i Douro-dalen. Luftfugtigheden er høj, og temperaturforskellene er små.
Baixo Corgo udgør den vestlige del af Douro-dalen og strækker sig fra byen Peso da Régua til floden Corgo. Regionen huser 14.000 hektar vinarealer, hvilket udgør 50% af hele Douro-terrænets vinareal.
Selvom Baixo Corgo var den allerførste underregion, der blev tilplantet, vurderes vinen, der produceres her, kvalitetsmæssigt som lavere sammenlignet med de to andre.
Cima Corgo
Navnet på denne delregion betyder "ovenfor Corgo" og er med 19.000 hektar det største delområde af vinregionen ved Douro. Regionen er centreret omkring den lille by Pinhão, hvor de fleste Quintas (=vingårde) befinder sig.
Klimaet i Cima Corgo er meget tørt og varmt. Landskabet er ret karrigt, yderst stejlt og klippefyldt. 40% af den samlede produktion i Douro-dyrkningsregionen finder sted her.
Douro-Superior eller Douro-Corgo
"Øvre Douro" er den varmeste og tørreste underregion for vindyrkning i nord og strækker sig helt til den spanske grænse. Douro-Superior huser 8.700 hektar vinland og er kilden til mange vine af høj kvalitet.
Douro-Superior er det mindst tilgængelige område af de tre Douro-regioner. Da det er det yngste af de tre og stadig meget vildt, befinder det sig stadig i en vækstfase.
Druerne fra Douro
Douro-dalen er en af de smukkeste regioner i Portugal, kendt for sit terrasserede vinland, der er overleveret og overtaget gennem generationer, samt den "gyldne flod", der pryder de stejle bakker.
Vingårde, der er plantet på skifer, bruges mest til produktion af portvin, hvorimod det granitbaserede land bruges til produktion af bordvin.
I mellemtiden er der over 40 autochtone druesorter i Douro. De vigtigste er utvivlsomt de røde: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz (=Tempranillo), Bastardo, Tinta Amarela, Tinto Cão, Tinta Barroca og Castelão. Og de hvide: Viosinho, Donzelinho branco, Gouveio, Rabigato og Malvasia Fina.
I lang tid blev de mange forskellige druer i Douro ikke identificeret og knap nok studeret. Blandede beplantninger var normen, og de fleste vingårdsejere vidste ikke engang selv, hvad de plantede.
Det ændrede sig i 70'erne. Dengang blev druerne Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca fastlagt som de væsentligste mørkerøde druer.
Dette startede en ny bevægelse i Douro, som skabte kvalitetsvine og desuden satte fokus på specifikke vinstokke. Nogle vinbønder flyttede nu deres fokus mod en bestemt drue i stedet for flere og kunne dermed øge kvaliteten af de enkelte druer yderligere. Naturligvis eksisterer de gamle vingårde med blandede druesorter stadig, og det vil de gøre længe endnu.
Og fra Douro tager vi nu videre til Minho, Portugals grønne sjæl, Vinho Verde.
Om forfatteren
Inara Muradowa er SEO-ekspert og corporate blogger. Udover teknisk søgemaskineoptimering og SEO-rådgivning assisterer hun virksomheder med konceptudvikling og forfatning af professionelle blogindlæg.
