Kølig Atlantehav, næringsrige fjorde og stolt håndværk: Find ud af, hvorfor kysterne i Galicien og Baskerlandet anses for at være verdens bedste fiskepladser. Vi præsenterer vores 7 top-producenter – fra legenden Ramón Peña til det skjulte tip Lulinas.

Jeg fik spontant mulighed for at holde 10 dages ferie i sommer. Da jeg længe har arbejdet sammen med La Belle Iloise, og jeg endnu ikke kendte Bretagne, pakkede jeg kufferten og tog min kone med i bilen. Vores base var på halvøen Crozon i Finistère. Derfra besøgte vi forskellige sardinfabrikker i en stjerneformet rute. Allerede den første dag stod vi op kl. 6 om morgenen og kørte mod øst kl. 7. Vi var omgivet af bretonsk morgentåge. Kl. 10 var vi i Quiberon hos La Belle-Iloise. La Belle-Iloise er en af Frankrigs sidste sardinfabrikker. Selvom den er meget stor og konstant udvider, er arbejdsmetoderne stadig de samme som for 100 år siden. Naturligvis har maskiner overtaget meget af arbejdet, men det vigtigste – sortering og klargøring af de friske sardiner – gøres stadig i hånden. Vi har købt mange nye produkter til smagning, som vi muligvis snart vil tage ind i vores sortiment. Med nød og næppe nåede vi at besøge en anden af vores leverandører, La Quiberonnaise. Fabrikken La Quiberonnaise ligger direkte ved havnen overfor fiskerbådenes anløbsbro. La Quiberonnaise køber sardinfangsten usorteret, hvilket betyder, at de også har mindre sardiner i sortimentet. De tilbyder ansjosfileter konserveret i olivenolie (ligesom sardinerne), som vi allerede har i vores program. Desuden arbejder de sammen med "smør-paven" Jean-Yves Bordier og producerer sammen med ham sardiner med Bordier-smør: sardiner med naturligt smør, med smør med alger fra Roscoff og smør med yuzu. Dem har vi allerede i vores sortiment. Også her har vi købt mange prøver. Desværre kunne vi af tidsmæssige årsager ikke få lov at besøge selve fabrikken. Efter en Plateau de Fruits de Mer på havnen kørte vi nordpå til Pointe de Penmarch, hvor vi havde endnu en aftale. Vi besøgte La Compagnie Bretonne des Poissons, hvor vi smagte på varerne og igen købte prøver med hjem. Compagnie er endnu en familievirksomhed med en lang historie, dog meget mindre og med et mindre udvalg end de to andre sardinfabrikker. Dagen efter kørte vi til det nordlige Finistère, til Roscoff. Kort før vi nåede vores destination, førte vejen os forbi et imponerende antal artiskokmarker. Høsten var i fuld gang. Vi befandt os i Bretagnes berømte "gyldne grøntsagsbælte". Informationer kan findes her: Artichauts du Léon. Vi havde en aftale hos Algoplus, en Conserverie Artisanale (håndværksmæssigt konservesfirma), som startede med algeforarbejdning. Deres hovedsæde ligger i Roscoff, fordi man her finder verdens største koncentration af spiselige alger. Som altid købte vi mange prøver og var allerede begejstrede for deres forskellige rillettes. Vi mødes igen i september i Paris på en delikatessemesse og træffer vores beslutning derefter. Om eftermiddagen kørte vi til Carantec for at besøge østersbassinerne "Prat-Ar-Coum" hos Alain Madec. Desværre var der ingen hjemme. Vi kommer igen. Derefter havde vi hele ugen fri og kunne se de steder, vi var interesserede i. Vejret var meget godt, ingen regn, kun solskin ved temperaturer omkring 30 grader. Vores yndlingsrestaurant var på Hôtel Thalassa i Camaret-sur-Mer. Alt er frisk og kommer stort set direkte fra havet til bordet; kokken er dygtig og respekterer råvarerne. Man skal også spise galettes og crêpes i Bretagne. De smagte os bedst i Crêperie "Le Korrigan". Tiden fløj afsted, og vi tog hul på hjemrejsen. Vi havde rejsens sidste aftale i Orléans hos Vinaigrerie Martin Pouret. Huset Martin Pouret har eksisteret siden 1797 og er i dag den sidste og eneste autentiske producent af eddike og sennep efter den traditionelle Orléans-metode.Martin Pouret bevarer de gamle opskrifter og lokalt håndværk efter reglerne i det kongelige edikt fra 1580. Den naturlige eddike fra Orléans fremstilles udelukkende af vine fra de bedste franske druesorter og modnes efter den traditionelle Orléans-metode på egetræsfade. Kun af en god vin bliver der en god eddike!Orléans-eddike er en kombination af tre faktorer: temperatur, luft og tid. Orléans-metoden er en naturlig omdannelse af vin til eddike. Der finder en overfladegæring sted, uden at man rører i vinen, og uden tilsætning af fermenter eller oxidationsacceleratorer. Egetræsfade (240 l) fyldes halvt med eddike og eddikemoder. På den måde er overfladen størst mulig. Der tilsættes 50 l vin. Ved en omgivelsestemperatur på 28 grader celsius forvandles vinen til eddike i løbet af ca. 3 uger. Derefter modner Martin Pouret-eddiken i mindst 12 måneder på egetræstønder ved en temperatur på 15 grader celsius. Resultatet kan slet ikke sammenlignes med industriel eddike, der fremstilles på 24 timer. I rummene, hvor fadene lagrer under gæringen, mistede vi vejret, og vores øjne sved. Men det duftede alligevel godt. Pakket med flere prøver kunne vi påbegynde hjemrejsen. Udendørstemperatur 37 grader! På vores rejse var vi ikke kun begejstrede for det smukke, afvekslende landskab, men også for venligheden hos alle de mennesker, vi var i kontakt med. Vi tager helt sikkert dertil igen.

I september 2019 var min kone og jeg i Porto, hvor vi besøgte et par vinbondevenner. På grund af vinhøsten blev vi straks sat i arbejde. Først besøgte vi Márcio Lopes, vores leverandør af Vinho Verde “Pequenos Rebentos”. I Douro-dalen, nær Peso da Regua, har Márcio sit andet ben at stå på, hvor han fremstiller Douro-vine under mærkerne “Proíbido” og “Permitido”.

For præcis et år siden var min kone og jeg i Porto og besluttede os for at besøge vores seafood-leverandør Ramón Peña i Galicien. Det er ikke langt, ca. 200 km mod nord, i Galicien (Spanien).

Projektet "Arribas Wine Company" har sine forpagtede vinmarker omkring Bemposta. I spidsen står to venner, Ricardo Alves og Fred Machado, som med masser af energi, fysisk indsats, passion og viden driver deres projekt fremad. Vi blev budt meget varmt velkommen en søndag, og Ricardo kørte os i sin gamle firhjulstrækker ad æselstier direkte ud til vinmarkerne. Vinrankerne er med 80 eller sågar 100 år meget gamle og giver ikke længere et stort udbytte.

Cidre, den franske æblevin, er den perfekte drik til forår og sommer. Den er forfriskende, sprudlende og let, alsidig at kombinere, let i alkohol, men rig på smag. Vi har besøgt François Huet fra Cidrerie Pierre Huet på hans ejendom i Cambremer, i Normandiet. 

Midt i juli var Philippe og hans kone Evi i Portugal igen. Egentlig primært for at besøge vinmessen Vinho ao Vivo i Porto, men naturligvis nåede de to at opdage og opleve meget mere. 

Crémant du Jura fra Champ Divin har i omkring 3 år været teamets ubestridte favorit. Derfor var det nu virkelig på tide endelig at besøge vinbonde-ægteparret Valérie og Fabrice Closset på deres vingård. Udover Crémant fik vi lov til at smage mange andre meget specielle og typiske Jura-vine.

I starten af juni tog vi afsted med hele familien på en lille vinrejse fra Champagne, gennem Bourgogne og helt til Jura for at besøge nogle vinbønder.Man lærer ganske enkelt bedst, når man kan se, høre, føle og smage, hvor vinen kommer fra. Desuden går intet op imod personlige relationer! Et højdepunkt på den fem dage lange rejse var besøget hos Champagne Moutard i Buxeuil, en af de mindste kommuner i Côte des Bar i det sydlige Champagne. Læs og se her, hvor hjerteligt vi blev modtaget af "Buxeuil-Boys", og dyk ned i "Champagne-stemningen" sammen med os!

Ja, vi er puxisardinofile! Som puxisardinofile betegner man elskere af sardindåser – uanset om de er fyldte eller tomme som samlerobjekt. Selvom vi foretrækker de fyldte. Et af vores yndlingssardinmærker kommer fra Matosinhos, ca. ti kilometer nordvest for Porto ved Atlanterhavet. I denne havneby ligger Fábrica de Conservas Pinhais, konservesfabrikken Pinhais, som vi havde fornøjelsen af at besøge på vores sidste tur til Porto. Her kan du læse, hvad der gør Pinhais & Nuri så specielle. Rigtig god fornøjelse!

Oste-messen Cheese i Bra, arrangeret af Slow Food Italia, er for professionelle gourmeter og osteelskere af enhver art, hvad Mekka er for en god muslim: den hellige pilgrimsby, som man skal have besøgt mindst én gang i sit liv. I år var vi to søstre også til stede og følte os som i den syvende ostehimmel. En kort beretning om oplevelsen.

I forbindelse med vores besøg på delikatessemessen SIRHA i Lyon aflagde vi for nylig vores osteleverandør Paccard et besøg. Familieforetagendet med 12 ansatte har til huse nær den maleriske lille landsby Manigod i Haute-Savoie, som man når frem til via snoede bjergveje. Selvom vi ikke havde meldt vores ankomst, tog ejeren, Jean-François Paccard, sig god tid til os. I en time førte han os gennem alle modningskældrene og viste os de øvrige afdelinger, hvor de helt friske oste bliver leveret og klargjort til forsendelse. Den fornemme afslutning var en smagning af forskellige oste, som vi i dagens anledning – Philippe havde fødselsdag – fik serveret med et glas Crémant de Savoie til.