I 1930 åbnede Mercearia do Minho i Rua dos Bacalhoeiros, neden for katedralen i Lissabons Baixa: bønner, pølser, slik, konserves. Tolv år senere hed butikken Conserveira de Lisboa og solgte næsten udelukkende fisk på dåse.
En af de stiftende partnere var konservesgrossist, deraf retningen. Fernando da Silva Ferreira startede som ansat og sparede op, indtil han kunne købe en tredjedel af selskabet. I 1942 fik firmaet sit nuværende navn, og samme år fik det registreret sine egne varemærker. Tre af dem findes stadig den dag i dag: Tricana, Prata do Mar og Minor. Tommelfingerreglen i butikken er, at de mindre fisk fra syd typisk går under Minor, og de større fra nord under Tricana. Man tager det dog ikke så tungt, selv ikke der.
I tresserne og halvfjerdserne gik forretningen så godt, at der var brug for to store lagre. Derefter kollapsede den portugisiske konservesbranche: fabrikker, der ikke blev moderniseret, afslutningen på kolonikrigen, frostvarer og senere supermarkederne. Butikker lukkede på stribe. Conserveira klarede den, fordi de ejede de registrerede varemærker. De har aldrig haft deres egen fabrik. Dåserne bliver fyldt der, hvor fisken landes: sardinerne i Matosinhos, tunfisken på Azorerne.
Da Fernando da Silva Ferreira ville stoppe i 1988, var butikken til salg. Hans søn Armando og dennes kone Regina overtog den ene halvdel, den anden gik til et vennepar; i 2004 ejede de to firmaet helt. Efter Armandos død i 2008 kom børnene Tiago og Maria Manuel til, den tredje generation.
Selve butikken har ikke ændret sig meget siden trediverne. Portugisiske fliser på gulvet, træhylder helt op til loftet, den gamle disk, kontoret bag matteret glas, et massivt kasseapparat. Reklameskiltene af glas med deres slogans fra trediverne er blevet restaureret. Det eneste, der er forsvundet, er saltkarret, hvor tunfisken førhen lå, som man dengang stadig solgte i løs vægt. Lissabon kommune anerkender forretningen som en "Loja com História" (butik med historie).
„Era assim em 1930, quando a empresa nasceu, assim continua hoje." — Sådan var det i 1930, da firmaet blev grundlagt, og sådan er det stadig i dag. Sådan beskriver huset sig selv.
Vi stod derinde for første gang i januar 2014. Butikken er bitte lille: Hvis der er fem kunder, er den fuld, og man føler sig som den velkendte sardin i dåsen. Selma Santos, der tager sig af eksporten, tog sig god tid til os. I et hjørne sad en medarbejder og pakkede de neutrale dåser ind i det trykte indpakningspapir, ét til hvert mærke. Hun når omkring 600 styk om dagen. Man kan blive stående og se på, og det gør de fleste også.
Siden da har Tricana stået på vores hylde: sardiner i olivenolie, med citron, med peber, i tomat, makrelfileter i syv varianter, tunfisk og tre slags Bacalhau. Enogtyve dåser, alle i vores Tricana-kollektion.
